Rigtig mange danskere døjer med hovedpine. Her tænkes der ikke på en gang om måneden – alle kan nemlig få hovedpine af og til i forbindelse med for lidt søvn, dehydrering, sygdom og lignende. Andre gange kan man få hovedpine pga. spændinger i nakken. Tænker du, at din hovedpine kommer sig af, at du med dit erhverv er meget udenfor i vind og vejr, og du derved spænder i kroppen pga. kulde og blæst, så er der en anden mulighed, du måske ikke har overvejet. Har du nok og korrekt påklædning, bør det nemlig ikke være pga. vejret, at din hovedpine opstår.
Hovedpine kan stamme fra tænderne
Der er ikke ret mange, der er klar over, at hovedpine rent faktisk kan stamme fra tænderne. De fleste æder et par hovedpinepiller og tænker ikke videre over det. Kan du forebygge hovedpinen i stedet for at symptombehandle den med piller, er det naturligvis at foretrække.
Din hovedpine kan rent faktisk opstå om natten. Prøv at lægge mærke til, om du har hovedpine allerede når du vågner om morgenen. I så fals kan du høre til den gruppe af danskere, der skærer tænder om natten. Dette behøver du ikke selv at have lagt mærke til, da mange gør det ubevidst og derfor ikke har den fjerneste idé om, at de skærer tænder. Man gør det nemlig typisk kun, når man sover. Det kan dog være at din partner har hørt dig skære tænder i søvne, eller din tandlæge har fortalt dig det pga. slid på tænderne.
Når du skærer tænder om natten, så ligger du og spænder i hele kæbemuskulaturen. Prøv at forestil dig, at du spænder din overarm i 8 timer i streg. Den må være vanvittig øm bagefter. Det samme gælder for kæberne, hvor smerten stråler op i hovedet. Det er dog relativt nemt at forebygge denne form for hovedpine. Det kan du gøre med en bideskinne.
Hvad er en bideskinne?
En bideskinne er en slags skinne, der forhindrer dig i at bide helt sammen om natten, hvilket letter trykket på kæben og forhindrer dig i at knuge sammen i munden. En bideskinne er lavet af et blødt materiale, der former sig efter dine tænder. Man har kun en skinne i overmunden og altså ikke i undermunden. Disse kan købes hos tandlægen til overpriser, eller du kan købe en bideskinne online til mere fordelagtige priser.
Begge typer af bideskinner har samme funktion, men det giver sig selv, at tandlægen også gerne vil tjene på at sælge dig et produkt. Det kan derfor godt betale sig at lure markedet af selv, inden du åbner pengepungen op hos tandlægen. Det er derfor både nemt og billigt at afhjælpe spændingshovedpine, der stammer fra tandskæren om natten.